Kundeservice 88 33 66 86 Alle hverdage mellem 08.00-16.00


Hos DEKRA Job er vi vant til at arbejde med mennesker, som står overfor vidt forskellige udfordringer. Vi kan både hjælpe dig, som ”blot” mangler et job i en fart eller dig, som har lidt ekstra udfordringer – for eksempel på grund af psykiske eller fysiske problemer, der gør, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke ligger lige for.

Vi arbejder ud fra tre grundlæggende principper, der tilsammen danner rammen for det forløb, der skal skaffe dig videre på den bedst mulige måde.

De tre principper er:

Vi arbejder med dine kvalifikationer - Sammen finder vi ud af, hvad du er rigtig god til, og hvad du skal arbejde videre med for at komme i betragtning til et job i virksomheder, der udbyder den type opgaver, som er attraktive for dig

Vi arbejder med dine ønsker – Vi fokuserer på dine tanker om fremtiden, og vi finder sammen ud af, hvor du vil kunne opnå det bedst mulige job, inden for rammerne af dine kvalifikationer.

Vi gør alting i dialog med dig - Vi går grundlæggende ind for åbenhed og nærhed således, at du ved, at du har en reel støtte i dit arbejde med at finde ansættelse – du er med andre ord ikke alene i kampen, men har en forbundsfælle, der kun er drevet af ét mål: ”at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet, hurtigst muligt”.

For at sikre et trygt forløb, har du desuden altid en fast kontaktperson, der, så vidt muligt, vil følge dig gennem hele dit forløb – uanset om forløbet varer to uger eller to år.