Kundeservice 88 33 66 86 Alle hverdage mellem 08.00-16.00
 

Line har selv valgt at følge det samme kursus fire gange

Selvom 24-årige Line er færdig med sit forløb hos DEKRA Job i Næstved, så kommer hun stadig til kurserne.

”Det giver mig simpelthen noget at stå op til, ellers lå jeg bare og sov alt for længe. Så jeg fik at vide, at jeg var velkommen selv efter jeg var færdig her,” forklarer Line.

Tilbuddet kom fra Lines underviser, Inge, og selvom Line nu har kørt kursusmaterialet igennem fire gange, så er det ikke blevet kedeligere.

”Jeg møder jo nye mennesker med nye baggrunde hver gang, der starter et nyt hold, og så bringer det et nyt perspektiv ind i undervisningen. Jeg lader også bare bedst op, ved at være sammen med andre mennesker,” forklarer Line.

Underviserene er også begyndt at bruge Line i undervisningen. Blandt andet til at starte gruppediskussionerne.

”I HF blev jeg bedt om at tage hånden ned. Den energi bruger Inge gerne,” griner Line. 

Snart kommer den energi dog også resten af samfundet til gode, da Line søger ind på lærerseminaret til sommer.

undefined