Kundeservice 88 33 66 86 Alle hverdage mellem 08.00-16.00


Intensivt Virksomhedsforløb - meget støttebehov - Fasit ID 90.883


Formål
Formålet med tilbuddet er, at borgeren afklares individuelt og via en håndholdt indsats
overgår til virksomhedspraktik eller uddannelse. Borgerne i målgruppen for tilbuddet
forventes at have et stort individuelt støtte- og kontaktbehov.

Målgruppe
> Målgruppen er revalidender (kontakthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere,
som vurderes at være i målgruppen for revalidering), sygedag-pengemodtagere,
ressourceforløbsydelsesmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
> Målgruppen har forskellige grader af psykosociale problemstillinger og
sundhedsmæssige problemer.
> Der stilles ikke krav om specifikke forudsætninger for deltagelse.

Indhold
> Fastsættelse af beskæftigelsesmål (hvis ikke angivet i bestillingen eller jobplan).
> Afklaring af skånebehov.
> Oplæg til timeprogression.
> Beskrivelse af arbejdsopgaver.
> Etablering af praktik (når beskæftigelsesmål og plan er godkendt af jobcentret).
> Beskrivelse af tiltag under praktik- eller uddannelsesforløb, fx justering i arbejdstid
eller opgaver samt resultat af de tiltag, som er afprøvet.
> Beskrivelse af funktionsevne (Såfremt borgerne er i tilbuddet under praktikforløb).
> Udarbejdelse af APV (Såfremt borgerne er i tilbuddet under praktikforløb.

Metode
Der lægges stor vægt på at inddrage borgere aktivt både i forhold til valg af relevante aktiviteter/redskaber og i relation til afklaring og aftale om de delmål og mål, der på forløbet skal arbejdes henimod. Den aktive inddragelse af borgeren er erfaringsmæssigt yderst vigtigt for at sikre motivation og ejerskab, samt at der aktivt samarbejdes for at nå de aftalte delmål/mål, således at der kan skabes progression for den enkelte borger hen imod job eller uddannelse.

Der er endvidere fokus på, at der ligeledes sideløbende sættes mål for andre fokusområder, hvor en indsats på området vurderes at kunne hjælpe borgeren tættere på at nå de aftalte mål for borgerens udvikling hen imod job/uddannelse. Der er naturligvis fokus på, at de delmål og mål, der aftales med hver enkelt borger, er realistiske og opnåelige, ligesom den faste kontaktperson løbende følger op på de aftale delmål og mål, ikke blot i forhold til, om målene er nået, men også ift. om indsatsen er tilstrækkelig, eller om der evt. med fordel kan igangsættes andre eller flere indsatser/aktiviteter.