Kundeservice 88 33 66 86 Alle hverdage mellem 08.00-16.00


Intensivt sprog- og integrationsforløb for flygtningekvinder i Norddjurs Kommune


Forløbet varer 4 måneder (17 uger) mandag til fredag fra kl. 9-15. På forløbet er der introduktion til turisme- og servicebranchen, samt intensiv sprogundervisning under lov om danskuddannelse. Sideløbende med indføring i livet i Danmark, den danske kultur herunder arbejdskulturen og forventninger til borgerne. Der trænes mobilitet, selvstændighed og initiativ samt øget indsigt i egne kompetencer og motivation til udvikling og arbejde for at blive parat til en succesfuld overgang til deltagelse i en branchepakke og praktik.

Det forventes, at alle borgere under forløbet får øget deres sprogkompetencer og får en forståelse af forventningerne, der er på arbejdsmarkedet. Derudover hvordan man skaber en familiestruktur, der passer ind med arbejdsmarkedets forventninger. Det forventes, at borgerne efter forløbet vil kunne gå direkte videre i et branchepakkeforløb, hvor de kan gennemføre en praktik.

Der er sprogundervisning 4 dage om ugen fra kl. 9-15. En dag om ugen er der arbejdsmarkedsrettet undervisning, med særlig fokus på borgerens indføring i arbejdsmarkedet i Danmark. Forløbet har til formål at integrere og indsluse nytilkomne kvindelige flygtninge på det lokale arbejdsmarked fokuseret indenfor brancherne turisme og service, eller i uddannelsessystemet.